top
logo

Login




Home

Samleren Udskriv Email

Samleren
af Maria Hirse
(Lindhardt & Ringhof)



Camilla Mark fra Rejseholdet bliver sat på en sag om den 13-årige Katrines død. Hun er blevet fisket op i Taarbæk havn, og der er tydeligt tegn på, at hun er blevet groft seksuelt misbrugt. Det er nu op til Camilla og hendes kollegaer at finde frem til gerningsmanden.




Jo længere Camilla og Rejseholdet kommer med opklaringen, jo flere skeletter vælter der frem fra skabene. Man bliver præsenteret for en utilpasset ung mand ved navn Frank, men hvilken rolle spiller han? Og kendte han noget til Katrine, som var en typisk Hellerup-pige? Jo længere man kommer ind i bogen, jo mere overrasket bliver man, og slutningen er slet ikke, som man forventede.

Samleren er en rigtig god og samtidig temmelig brutal krimi, hvor spændingen bygges op gennem hele bogen, og hvor man på intet tidspunkt bliver skuffet. Den tager et af de emner op, som er allermest fremme i medierne, og beskriver hvordan selv de mest ”almindelige” mennesker tit har ting at skjule. Bogen kunne godt have været lidt længere, den er hurtigt læst, men jeg må indrømme, at jeg håber, Maria Hirse skriver flere krimier.

Boganmeldelse af Camilla Hoffmeyer




 

Nyhedsbrev


bottom

© 2012 http://www.rundtombogen.dk/