Skadestuen
af Susanne Staun
(Gyldendal)



Katarina bor i Usbekistan og lever en lykkelig tilværelse med sin mand og deres datter Ellen. En dag hentes hendes mand af politiet og hun ser ham ikke igen før hun bliver kaldt til politistationen for at identificere hans lig. Katarina mister efter kort tid sit job som skolelærer og pludselig er gode råd dyre, når man som eneforsørger for sin gamle mor og sin lille datter ikke længere har nogen indtægtskilde.

Katarina falder over en annonce i avisen, hvor der søges efter en skolelærer til den Usbekiske Ambassades ansattes børn i Prag. Katarina vælger at søge jobbet, selvom det betyder, at hun for en stund må efterlade sin mor og datter i Usbekistan, indtil hun har tjent nok penge til, at de kan rejse til Prag, hvor hun vil forsørge dem.

Da Katarina, efter at have fået jobbet, lander i Prag, viser det sig dog, at tankerne bag jobannoncen var en helt anden. Hun bliver transporteret til "Skadestuen", som er det bordel, hvor hun fremover skal betjene adskillige mænd dagligt for at få lov til at leve. Det eneste Katarina kan tænke på, er hvordan hun kan slippe væk fra "Skadestuen" så hun atter kan vende hjem til sin lille datter.

Skadestuen er en utrolig interessant roman, som belyser et problem som foregår i det skjulte verden over: menneskehandel med unge kvinder, som tvinges til prostitution.

Bogen er skrevet i tre dele: "Nutid og datid", "Datid" og "Nutid", hvilket giver en anderledes vinkel end hvad man ellers kunne forvente, idet der på et tidspunkt er et overlap. Jeg er vild med den drejning som fortællerteknikken tager efter bogens første del og slutningen som efterlader stof til eftertanke. I det hele taget er dette en bog, som sætter en masse tanker i gang omkring menneskehandel- og smugling og om hvordan nogle menneskers liv ikke synes at stå til at redde, uanset hvad de foretager sig.

Boganmeldelse af Lisbeth Høier Harpsøe