Skakautomaten
af Robert Löhr
Oversat af Anette Petersen
(Gyldendal)



Wolfgang Von Kempelen er født i 1734. Han er den yngste af tre og har studeret filosofi og jura.

Hans første kone dør af kopper efter to måneders ægteskab. Efter fem års sorg gifter han sig med Anna Marie. Ægteskabet er præget af høflighed, og deres første tre børn dør kort efter fødselen.

Kempelen var ambitiøs og havde lovet den østrigske kejserinde Maria Theresia en epokegørende opfindelse og blev løst fra sit job i et halvt år, for at kunne forberede et eksperiment.

Han ville skabe en maskine der kunne tænke selv og slå kejserinden i skak. Han benyttede sig af en simpel kreativ vildledning.

Sammen med jøden Jacob bygger han et monstrum af en stor trækasse med en skakplade. For enden sidder en imponerende tyrk med turban, glasøjne og sort overskæg. Indeni skjules en dværg med et stort skaktalent.

Efter måneders øvelse er skakteamet parat til at betage og bedrage verden.

Verden blev bedraget, selv kejserinden blev imponeret. Kempelen blev berømt for sin opfindelse, men midt i succesen opstod intrigerne i kulissen. Nogle mente Kempelen var en svindler, men kunne ikke bevise noget.

Skakautomaten er godt fortalt og har ind imellem en god portion humor, andre gange står den lidt i stampe.

En roman om svindel, vold, mord og sex, og hvor man får helt ondt af dværgen Tibor, som er flygtet fra det samfund som væmmes ved ham. Hans ensomhed udnyttes groft og umenneskeligt af Kempelen.

Boganmeldelse af Kirsten Høier