top
logo

Login




Home

Skyggernes hav Udskriv Email

Skyggernes hav
af Christian Mørk
(Politikens Forlag)



”Se ud i horisonten, lidt til venstre for den sky, som ligner en sovende kvinde. Anstreng dig nu. Gør skibet synligt. Men gør det snart, for det har en historie at fortælle.”

Fortælleren, der sagtens kunne sidde i læskuret på din lokale havn, har en historie at fortælle.


Den handler om Jacob, som har en støvet forretning, der handler med søkort, en gammel drøm om et tropisk paradis og et ægteskab der ikke rigtigt fungerer længere.

Hans far, en brugtvognsforhandler med kriminelle forbindelser, bliver i bedste gangsterstil lempet ud af tilværelsen. Jacob og hans forgældede bror Emmanuel er dybt uenige om behandlingen af arven. Ved begravelsen bliver Jacob bedøvet og bortført. Jacob vågner op på et fragtskib med sikker kurs mod hans død.

Her begynder et ufrivilligt eventyr befolket af en lang række karakterer; psykopaten, dræbermaskinen, den korrupte, den begærlige, den russiske skurk, den mystiske savnede surfer og måske en enkelt havfrue.

Under en storm lykkedes det for Jacob at slippe væk sine bortførere og efter at være drevet i land på en ø i Caribien, møder han øens tre eneste beboere, der hjælper ham videre. At der er noget helt galt på øen gå først rigtigt op for Jacob efter at han har forladt den.

Skyggerens Hav er, som Christian Mørks andre historier, fortalt i et vidunderligt, malerisk sprog med sin helt egen puls - ind imellem grænsende til det mystiske og okkulte. Personer, landskaber og begivenheder får alle liv gennem de ord som bliver sat på af forfatteren. Det er en god og underholdende roman som jeg trygt kan anbefale.

Boganmeldelse af Allan Christensen




 

Nyhedsbrev


bottom

© 2012 http://www.rundtombogen.dk/