Slagtebænk Dybbøl
af Tom Buk-Swienty
(Gyldendal)



Stormen på Dybbøl den 18. april 1864 var ikke hverken det første eller sidste slag i den 2. slesvigske krig – men den er i langt højere grad end nogen andre episoder fra krigen gået over i vores nationale erindring og identitet.




Slagtebænk Dybbøl fortæller også om resten af krigen 1864 – den politiske baggrund ude og hjemme, og hvad der hændte efter Dybbøl – men det er først og fremmest en beretning om selve slaget, set i øjenhøjde og beskrevet med deltagernes egne ord.

Høj og lav fra begge sider af konflikten kommer til orde, og det gør historien nærværende og konkret. Der er langt til eftertidens heroiske fremstillinger – i stedet er vi med i skanserne, i bivuak og i lazarettet, hvor blodet bogstaveligt talt flyder i strømme. Der er dagligdags episoder, trivialiteter og tragedier, alt trængt sammen i det lille område mellem Dybbøl og Sønderborg.

Der tegnes en række korte portrætter af krigens mest fremtrædende figurer med vægt på deres personlige egenskaber og særheder – således f.eks. den 80-årige tyske øverstbefalende Wrangel, senil, menneskefjendsk og med en aversion mod at se pen og papir omkring sig i felten og den danske general de Meza, der nærede en sygelig skræk for kold luft.

Alt i alt har forfatteren leveret en absolut læseværdig bog, med den fornødne baggrundsinformation og skrevet i en ligetil, reportageagtig stil. Den kan sikkert også fastholde de læsere, der normalt ikke ville kaste sig over dette emne.

Boganmeldelse af Ole Klaumann