Smeltediglen
af Jane Aamund
(Peoples Press)



Jens får lokket Kirsten til Argentina hvor de arbejder sammen side om side. De vil gerne være selvforsynende med stort set alt. Kirsten vil helst have danske høns, kvæg og en dansk køkkenhave, og da Kirsten næsten altid får sine ønsker opfyldt, lykkes det hende at få danske høns.


Jens og Kirsten er fattige, men de har deres eget hjem. Det er trangt og deres kost er der ikke meget variation i, det består af tørret kød, brød, grød og ind imellem pandekager eller æggekage.

Landet er mere barsk end de havde forestillet sig, men Jens, som aldrig havde troet at Kirsten ville falde så hurtigt til i det fremmede land, bliver overrasket. Hun tager alle kampe og skuffelser i stiv arm. Når Jens er svag er Kirsten stærk, og når Kirsten er bange og svag er Jens der for hende. De er hinandens støtte. De arbejder hårdt og det lønner sig.

Jens sætter målene og Kirsten følger gerne med. Men Kirsten er kvinde og vil gerne have at Jens respekterer hende – ikke kun om natten, men også i hverdagen.

Kirsten bliver gravid og føder hjemme i deres lerhytte med en venindes hjælp.

Venindens datter bliver forelsket i en argentiner og sendes hjem på genopdragelse, men vender senere tilbage til sin argentiner.

Forældrene indser lidt efter lidt, at de ikke kan holde sig for sig selv, i takt med at tiderne ændrer sig for alle danskerne. De kan ikke længere isolere sig i deres små kolonier, uden at sætte sig ind i sproget og i de politiske forhold.

Den argentinske regering byder danskerne velkommen fordi de dyrker jorden og hjælper landet til fremskridt, men gauchoerne bryder sig ikke om de fremmede. De synes at landet skal være som det plejede før de fremmede kom til, og de føler sig generet af folket der strømmer ind fra Europa, sommetider under alvorlige uroligheder.

Smeltediglen er andet og sidste bind i slægtshistorien om de danske indvandrere.

Romanen tager fat hvor De grønne skove sluttede, og beretter forsat om den fornuftige Kirsten og arbejderen Jens’ succesfyldte opbygning af et landbrug, om konsekvenserne i ægteskabet og om splittelsen i spørgsmålet om hvor hører man til.

Det er nemt at følge handlingen, den er let læst og sproget er flydende, men jeg manglede indlevelsen og sjælen i fortællingen, som Jane Aamund ellers er så god til.

Boganmeldelse af Kirsten Høier