top
logo

Login




Home

Sne på hendes ansigt Udskriv Email

Sne på hendes ansigt
af Thorstein Thomsen
(Rosinante)



Sne på hendes ansigt en slægtsroman som følger tre generationer af kvinder og hvor både den sociale arv lever videre samtidig med at de har deres frigørelse. Et tilbageblik i de vilde år i 60´erne.

Esbjerg 2006. Annemarie, som er født i 1905, er udåndet. Familien er samlet for at sige farvel.

Annemarie var gift med skolelæreren Johannes, som var en hård og retfærdig mand. Han tæskede sin søn så ofte han fandt behov for det. Sin datter voldtog han, eller var det pigebarnet der havde forført ham?

Annemarie mente at Gud havde givet hende en mand der var syg i hovedet. Men Gud havde også hængt ham for hende i stuen iført sine nypudsede sko.Hun forbander alle liderlige mænd der voldtager sine døtre og snyder jeres mødre for at tilfredsstille deres umættelige grådighed.

Karen møder som 18-årig sin første kærlighed. Han er 45 år, gift og har to børn. Hun flytter ind på et værelse i hans hus og bliver veninde med konen. Om natten er hun hans elskerinde.

Karen flytter nogle gange frem og tilbage til sin mor. Hun får et barn, begynder at drikke og dør i en ung alder.

Michala, som er hovedperson i bogen, fortæller en slægtshistorie som går tilbage til 1936. Familien levede i Lejet som er et lille fiskersamfund nær Esbjerg og var med i en religiøs sekt. Der foregik en del i familien som ikke tålte dagens lys.

Michala lever et omtumlet liv og bliver en del af hippie- og narkomiljøet. Takket være hendes morbror kommer hun ud af misbruget.

Hun kommer til Berlin hvor hun møder sin store kærlighed, får et barn og erhverver sig som professionel historiefortæller, uden at være professionel. Senere ender hun igen i Danmark med sin søn.

Romanen er underholdende og fyldt med mange detaljer om familielivet på godt og ondt.

Bestemt en stor læseoplevelse for både ældre og yngre læsere. Nogle gange er det som om siderne vender sig selv og at man selv er til stede i bogen.

Boganmeldelse af Kirsten Høier





 

Nyhedsbrev


bottom

© 2012 http://www.rundtombogen.dk/