Snemanden
Af Jo Nesbø
Oversat af Allan Hilton Andersen
(Modtryk)



Oslos bedste vicekommissær, 40-årige Harry Hole med det store alkoholforbrug, er blevet forladt af sin kæreste. Hun har fundet sig en ny kæreste - en rar læge.

Harry har svært ved at knytte sig til andre. Han har ikke nogen venner blandt sine kolleger, som i øvrigt mener, at Harry er splitterravende tosset.

Den første sne falder og byens kvinder forsvinder pludselig sporløst. I enkelte tilfælde findes de dræbt og maltrakteret. Fælles for kvinderne er, at de har mand og børn. Morderen efterlader sit visitkort: en snemand med øjnene vendt mod vinduet.

Harry modtager et brev fra ”Snemanden”, som hele tiden puster ham i nakken. ”Snemanden” har iscenesat et spil med sig selv i hovedrollen som den uovervindelige, der skal have sejr til sidst - og med Harry som modspiller.

Harry sporer nogle fælles træk mellem de forsvundne kvinder, og mener, at der er tale om en seriemorder. Chefen på politigården mener til gengæld, at seriemorderteorien er for langt ude, da der aldrig har været seriemordere i Norge.

Den nye betjent Katrine Bratt, som har 4 års erfaring ved sædelighed og drabsafdelingen, bliver knyttet til temaet. Hun er lige så gal som Harry. Når de mærker suset af uhyret er det som benzin i blodet på dem.

Det er min første bog af Jo Nesbø, men bestemt ikke den sidste. Den er let læselig og skrevet i et varieret sprog. Den er uhyggelig og makaber. Volden bliver nogle gange udpenslet til mindste detalje, og man kan som læser undre sig over, hvordan mennesker kan gå hen og blive til dræbermaskiner.

Bogen er helt fantastisk og umulig, at lægge fra sig. Man er på mærkerne hele tiden.

Boganmeldelse af Kirsten Høier