Sølvskeen
af Aschehoug
Oversat af Inge Bielefeldt, Vibeke Fode,
Marianne Kastberg, Ulla Oxvig og Jette B. Rosenberg
(Lindhardt og Ringhof)



Sølvskeen kan siges at være det italienske køkkens bibel, og det er Italiens mest solgte kogebog i mere end 50 år.




Det første indtryk man får af bogen er, at den er imponerende. Med sine 1264 sider, er det ikke blandt letvægterne og der er opskrifter side op og side ned – over 2000 opskrifter. I starten af bogen findes en intro til diverse køkken redskaber, med billeder, så man kan se, hvad det er man skal bruge, hvis man bliver i tvivl. Derudover er der et fint register over begreber og udtryk som også skulle kunne hjælpe en på rette vej.

Bogen er delt op i en masse kapitler, hver indeholdende underkapitler med korte forklaringer til hvad de forskellige ret-typer er. For eksempel havde jeg, inden jeg fik denne bog, ingen ide om, hvad Antipastier, Quicher og Cocotteer, er for noget.

Bogen indeholder, til min store fortrydelse, ingen opskrifter på bagning af brød, og af en italiensk kogebog at være, syntes jeg 10 pizza opskrifter er meget lidt. Der er mange underkapitler som er utroligt korte, med kun fem til ti opskrifter, men til gengæld rammer bogen også meget bredt, hvad angår forskellig mad. Man kan dog se, at der er lagt en del vægt på forretterne og de små appetizere, samt kødet, som er kapitler der fylder utroligt meget i bogen.

Der er visse af ingredienserne hvorved der står, at de er svære at skaffe andre steder end i syden, eller mere specifikt ind imellem, i Italien, dette gør det en del sværere at få lavet retten her hjemme, hvor man muligvis ikke selv har adgang til de pågældende ingredienser.

Til sidst i bogen finder man en række menuer af berømte køkkenchefer, som man kan prøve kræfter med hvis man har mod på det.

En af de mere skidte ting, som jeg også blev advaret om inden jeg anskaffede mig bogen er, at der ikke er mange billeder i bogen, så man kan sjældent se hvordan de pågældende retter ser ud, og selvom der ofte i opskrifterne er beskrivelser af, hvordan man bør sætte retten op, ville det være rart at kunne se det også – men på den anden side, er bogen stor nok, og hvis der skulle have været billeder med til alle retter, kunne vi jo lige så godt begynde at fordoble antallet af sider i bogen.

Umiddelbart er opskrifterne utroligt nemme at gå til. Der er ganske fine og udførlige forklaringer på hvordan man skal gøre, hvor meget man skal bruge hvornår, og når man ikke er det store køkkengeni, er dette super – ingen gætterier eller større eksperimenter er altid godt.

Jeg er dog indtil flere gange løbet ind i opskrifter, hvor jeg selv har måttet ændre visse mængder. Fx er 100 gram hvidløg til 100 gram smør, lidt ekstremt (nok en fejl i bogen) eller at man skulle kunne lave en hel pandekage på en almindelig størrelse pande ud af en til to spsk. Pandekagedej (det fylder ikke panden ud). Dette er blot eksempler, men jeg er endnu ikke løbet ind i større mængde ændringer, så værre er det ikke, men blot noget man skal være opmærksom på, når man læser opskrifterne igennem, så man ikke ender med at stå med mad til ti, hvor der skulle have været til tolv eller flere.

Jeg er også meget begejstret for, at der ikke kun er dyre opskrifter i bogen, forstået på den måde, at man sagtens kan finde lækre opskrifter at prøve, hvis pungen ikke lige er stoppet til randen med guld. Så på denne måde er det utroligt nemt, at lave et imponerende måltid for næsten ingen penge, hvis man da vælger de rigtige opskrifter.

Man kan også sagtens se, at italienerne er vant til at lave store måltider, for der er ofte opskrifter der indeholder en hel del mere, end hvad to personer kan spise på en aften. Men det er ikke sværere end at man halverer mængderne og giver maden en smule mindre i ovnen / på panden eller lignende, og så er det det – og ellers har man jo mad til flere dage, hvilket heller ikke er så skidt.

Jeg valgte at låne bogen ud til nogle, der var en tand mere køkkenkyndige end jeg selv er, og kommentarerne derfra er, at det er en meget inspirerende bog, med opskrifter der ikke er svære at følge. Der er i hvert fald en klar anbefaling af bogen fra den front.

Jeg kan til sidst ikke sige meget andet, end at det er en utroligt lækker bog, der er masser af opskrifter, både billige og dyre, og der er noget for enhver smag. Man skal have en smule køkken flair for at denne bog er let at gå til, men selv uden de store køkken egenskaber, kan man sagtens finde hoved og hale på opskrifterne – det kræver ind imellem bare en smule mere tid, men ellers er det det. Bogen ligger desuden i den dyrere ende, men jeg vil mene, at hvis man er til italiensk mad, eller generelt bare er glad for at lave god mad, vil bogen klart være pengene værd, og med den mængde opskrifter der er i, løber man ikke lige tør for inspiration de første par år.

Boganmeldelse af Michelle Revsbech