Sonate til Miriam
af Linda Olsson
Oversat af Marie Kopp
(Aronsen)



Komponisten Adam Anker har boet alene med sin datter på en new zealandsk ø i et smukt beliggende hus med udsigt over havet siden datteren var ganske lille. På tragisk vis omkommer datteren som ung kvinde og Adam Anker begiver sig ud på en rejse for at finde sine rødder og forsone sig med sin fortid.


I Krakow i Polen, hvor hans musikalske familie viser sig at stamme fra, finder han enkelte andre overlevende fra det 3. riges jødeudryddelser, som har kendt hans familie, og får indsigt i begivenheder fra sin egen barndom, som han aldrig har kendt til.

Fra Polen går turen videre til Sverige, hvor Adam Anker voksede op med sin mor, og hvor han skabte sig sin karriere som violinist og komponist. Og hvor han som 40-årig enlig, men meget attraktiv mand mødte en 20 år yngre kunstmaler og forelskede sig voldsomt og skæbnesvangert i hende. Kun for at blive stillet overfor et umenneskeligt valg da hun blev gravid.

Efter 20 års adskillelse møder han hende igen i hendes ensomt beliggende hus på en (svensk) ø, hvor hun bruger sit liv på at male, og de vil begge forsøge at forsone sig med både deres fælles fortid og deres individuelle følelsesmæssige lig i lasten.

Denne roman er bogens svar på flødeskumskagen. Smukt arrangeret, fyldt med tomme kalorier og efter kort tid har man bare fået for meget. I en grad så tanken om mere får kvalmen til at stige op i svælget. Den er nydeligt skrevet, pyntet med sirlige krummelurer på skillebladene mellem afsnittene og ser i det hele taget nydelig ud. Blot er det synd at indholdet er så tyndbenet og overlæsset med klicheer. Persongalleriet består af høje, sensitive kunstnere med store øjne, slanke hænder og traumatisk fortid, med en forkærlighed for at bosætte sig på naturskønne øer, med en udtalt tendens til at tænke og ikke mindst føle meget og ordrigt.

Kun glimtvis afslører forfatteren sproglige formuleringer, der kunne tolkes som forsøg på at formidle andet end banaliteter.

Hvis man har en smag, der går i dén retning, er romanen sikker egnet til en eftermiddags virkelighedsflugt og hengiven sig til sentimentalt føleri. Jeg ville nok foretrække Borte med blæsten.

Boganmeldelse af Tine Demandt