Søstrene i Salem
af Brunonia Barry
Oversat af Henriette Rostrup
(Bazar)

Hovedpersonen, Towner Whitney, er tredje generation i en splittet familie præget af kvinder med stærke personligheder og synske evner. I forbindelse med sin tvillingesøsters spektakulære selvmord oplever hun et psykotisk sammenbrud, indlægges og behandles – og holder sig herefter meget langt fra sin hjemby Salem.




Men da hendes grandtante og reservemor dør ved et ulykkestilfælde, vender hun tilbage til Salem, og tvinges til at forholde sig til sin families og sine egne mentale lig i lasten. En ung gravid kvindes forsvinden viser sig at stå i relation til hendes egen familie. Den unge politimand Rafferty, der efterforsker både grandtantens død og den unge piges forsvinden, indleder en tøvende tilnærmelse til den skrøbelige Towner og et forsigtigt forhold opstår imellem dem. Opklaringsarbejdet, Towners genoptagen af kommunikationen med sin mor samt hendes omgang med kloge koner og andet lokalt godtfolk kommer til at få afgørende betydning for hendes egen erkendelse og bearbejdning af de omstændigheder, der ledte til hendes sammenbrud som ung.

Plottet og pointen i denne roman er efter min mening noget overspændt. Den får ikke for lidt med okkulte fænomener – at spå i kniplinger er et bærende element i kompositionen – og der er i det hele taget læsset rigeligt på med mystiske effekter og gådefulde kvindeskikkelser. Spændingsdelen, som der slås meget på tromme for på omslaget, er til gengæld noget tynd.

Det, der redder romanen fra at være blot endnu en pladderromantisk udgivelse med hang til mysticisme er dens tydelige, men ikke helt indfriede, ambitioner om at fortælle en væsentlig historie. Måske for at komme hele vejen rundt, optræder der et hav af bihandlinger og bipersoner og der trækkes tråde til fortidens heksejagter, samtidig med at fortælleren tager nutidens oplevelsesindustri under ironisk behandling.

En af romanens stærke sider er dens humor, dens undertiden spiddende akkuratesse i personskildringen og de særdeles beske iagttagelser af de sociale mekanismer i et mindre samfund. Den er skrevet i et letflydende sprog, undertiden lidt snakkende, som ikke kan støde nogen.

Alt i alt er det en efter min mening ret ligegyldig bog, som sagtens kan slå nogle timer ihjel.

Boganmeldelse af Tine Demandt