Spionernes krig
af Hans Davidsen-Nielsen
(Politikens Forlag)



Hans Davidsen-Nielsen har tidligere beskrevet Politiets Efterretningstjenestes virksomhed under den kolde krig i En højere sags tjeneste. Nu er turen kommet til Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), hvis primære opgave var (er) at indhente oplysninger om forhold i udlandet af betydning for Danmarks sikkerhed.


Bogen illustrerer, at FE har haft varierende held med denne opgave igennem tiden og også, at det undertiden har knebet med at holde sig fra de hjemlige politiske forhold.

Samtidig beskrives en række forhold, der næsten ikke kan undgå at få et let komisk skær – således f.eks. den permanente, interne krig mellem FE’s første chef og hans næstkommanderende, en tilsyneladende noget selvbevidst søofficer, der følte sig forbigået og kvitterede med at køre sit eget løb bag ryggen på chefen. Og som kronen på værket sluttede han sin tjeneste med at tage en række af tjenestens papirer med hjem, hvilket man først fandt ud af 20 år senere, da de mere eller mindre tilfældigt dukkede op på Rigsarkivet.

I det hele taget rummer bogen meget stof til at underbygge det let latterlige, paranoide og introverte image, der vist altid har fulgt FE.

Omvendt må man retfærdigvis sige, at den foreliggende fortælling bygger på alment tilgængelig viden – der kan altså både være regulære succeser i historien, og reelle bevæggrunde for FE’s undertiden aparte optræden, som vi af (forhåbentlig) gode grunde ikke får kendskab til.

Dét er i øvrigt værd at skrive sig bag øret: Hvis man søger nye oplysninger eller rystende afsløringer om FE, bliver man skuffet. Hans Davidsen-Nielsen har holdt sig til det kendte stof, som han til gengæld præsenterer i en ordentligt skrevet og sammenhængende form.

Og som en sammenhængende beskrivelse af FE’s historie indtil den kolde krigs afslutning er bogen læseværdig nok, uden af den grund at blive til en ”page-turner”.

Boganmeldelse af Ole Klaumann