Anton er ansat på Inwears varelager. Her får han arbejdsdagene til at gå med at ryge smøger ved papcontaineren og, ligesom alle de andre ansatte på lageret, tælle timerne til fyraften. Ingen af de ansatte virker særlig engagerede i deres arbejde, og det er da også først da Antons tidligere klassekammerat Nanna bliver ansat, og da en ukendt ansat smører fællestoilettet ind i fæces, at der så småt begynder at komme skred i dagene.
Stormen i '99 er skrevet i en let ungdommelig tone og med et godt billedsprog, som ikke gør det svært for læseren at danne sine egne billeder fra bogen scener.
Men hvad handler den så egentlig om? Alt og ingenting - måske i virkeligheden nok mest ingenting. I hvert fald fangede den mig ikke, og trods de sikkert store intentioner om et dybt emne, så som at vi ikke selv er herre over liv og død og at vi bør være gode ved hinanden mens vi er her, så synes jeg desværre at Stormen i '99 på alle måder svigter sin læser for den læseoplevelse som bagsideteksten lover.