Stormogulen
af Ole Lange
(Lindhardt og Ringhof)



Stormogulen omhandler C.F. Tietgens (1829 – 1901) liv og navnlig erhvervskarriere, der gjorde ham til Danmarks første – og måske overhovedet største – industrialist og iværksætter i international målestok.



Tietgen var født i et håndværkermiljø, men kom selv i handelslære i Odense. Efter nogle yderligere læreår i England vendte han tilbage til Danmark, og slog sig op som grosserer.

Som kun 28-årig blev han ansat som direktør - dog ikke enerådende - i den nyetablerede Privatbanken, som han gradvist fik vendt fra en konservativ indlånsbank til en udfarende og risikovillig erhvervsbank, hvis kapital han ugenert anvendte til investering i og kreditgivning til foretagender, som han dels var initiativtager til, blev bestyrelsesformand for, og var aktionær i.

Tietgens foretagsomhed var stor, visionær og ofte af international karakter, men metoderne af en art, som efter en senere tids målestok må betegnes som tvivlsomme.

I de fleste tilfælde opfyldte Tietgen-virksomhederne imidlertid det afgørende succeskriterium: Lykkedes det, eller lykkedes det ikke? Det lykkedes, og derfor skulle man være et skarn for at sætte spørgsmålstegn ved redeligheden af information til aktionærer og omverdenen i øvrigt, samt de anvendte forretningsmetoder – for slet ikke at nævne den ”stiftergevinst”, Tietgen og hans nære kreds ofte kunne hæve.

Tietgen endte – som titlen ”Stormogulen”, et tilnavn som hans samtid ikke ubetinget rosende havde givet ham, indikerer – som den absolute hersker over Børsen i København, og en totalt dominerende skikkelse i dansk erhvervsliv i slutningen af 1800-tallet.

Hans private endeligt blev imidlertid mindre lykkeligt; en hjerneblødning i 1894 satte effektivt en stopper for videre foretagsomhed, og han tilbragte sine sidste år som ufrivillig pensionist i Danmark og under mildere himmelstrøg.

Biografen Ole Lange skriver desværre ikke letflydende og perspektiverende, som f.eks. Steffen Heiberg i dennes nylige Chr. 4.-biografi. Teksten er knudret, til tider teatralsk, og undertiden plaget af ”Langeske” meninger, der skal ud mellem sidebenene (således mange adjektiver – utvivlsomt rigtige, men i sammenhængen ligegyldige – om krigen i 1864). Ligeledes er de mange beskrivelser af aktieemissioner i forbindelse med dannelse eller fusion af selskaber heller ikke umiddelbart lette at følge.

Illustrationsmæssigt er bogen heller ikke imponerende i hverken omfang, udvalg eller kvalitet.

Alt i alt synes jeg, at det kunne have været gjort bedre af en biograf, der igennem sin hidtidige virksomhed har beskæftiget sig indgående med Tietgen og hans virksomheder.

Boganmeldelse af Ole Klaumann