Sunset Park
af Paul Auster
Oversat af Jørgen Nielsen
(Forlaget Per Kofod)



Den samlende karakter i denne roman er den unge Miles Heller. Plaget af skyldfølelse efter en hændelse, der kostede hans stedbror livet, er han stukket af fra sine studier, sin familie og sine venner i New York. Han lever i Florida af tilfældige småjobs i et følelsesmæssigt tomrum, uden engagement eller livslyst, indtil han møder den meget unge pige Pinar, som han forelsker sig voldsomt i. En konflikt med Pinars søster tvinger ham til at flygte, og en gammel kammerat tilbyder ham en plads i sit besætterkollektiv i New York.

Romanen skildrer kollektivets øvrige tre beboere, deres baggrund og tilværelse.  Og ikke mindst Miles Hellers familie – hans far, stedmor og biologiske mor:  Historien, konflikterne og ikke mindst den langsomme og smertelige proces, der bringer Miles og hans forældre på talefod igen efter syv års adskillelse.

Sunset Park er fortalt uhyre komplekst. Alle personerne skildres indefra og skildrer samtidig både sig selv og hinanden, man fristes til at sige ”på kryds og tværs”. De fleste kapitler er fortalt i 3. person, enkelte i 2. person. Hver karakter har sin egen tydelige stemme, der adskiller sig fra de andre ved f.eks. sætningernes længde, sprogtonen og sågar prosagenre. Fortælleren spænder over hele spektret fra alvidende til stærkt begrænset, og synvinklen kan mageligt skifte flere gange i hvert kapitel. Kort sagt: Fortælleteknisk er det en kompleks roman, der vel overtræder samtlige skrevne og uskrevne regler for hvorledes man i vores tid og kultur kan skrive. Og den slipper godt fra det. Lige akkurat. Sprogligt har romanen ligeledes en betragtelig spændvidde.

Jeg synes Sunset Park er spændende læsning. Ikke fordi handlingen i sig selv er voldsomt sindsoprivende, men fordi forfatteren ved sin særegne og dristige fortælleteknik får utroligt mange perspektiver og facetter med. Af sine personer og deres konflikter, drømme, nederlag og succeser. Det lykkes ham også at få inddraget og personificeret stort set enhver tænkelig kunstart undervejs. Og ved at mærke uden at sætte fornemmelsen af fortællingens helhed over styr.

Sunset Park gør sig efter min opfattelse fortjent til fire stjerner: En suverænt velskrevet roman, forbavsende let læst og en fornøjelse at være i selskab med.

Boganmeldelse af Tine Demandt