Tage
af Ken Barnewitz
(Lindhardt & Ringhof)



Tage er gået fallit med sit firma, er blevet skilt, ser ikke sine børn og har et sparsomt socialt netværk bestående af to aparte venner fra gamle dage.

Han bor nu i en lille to-værelses lejlighed på Vigerslevvej i Valby. Nogle af lejlighederne har altan, men hvad skal han med en altan? Sidde og glo ned på alt det, som kan ses fra stuevinduet?

Han kan høre når der bliver trukket ud i toilettet ovenpå. Han kan fandeme også høre når de nyser. Det er ikke ligefrem noget der hjælper på koncentrationen.

Det er ikke tilladt at holde husdyr uden aftale med foreningen, men Tage holder altså små sorte fluer, som sværmer om de store sorte affaldssække, der kan rumme skidt for en måned eller mere ad gangen. Fluerne sværmer også trofast om en gryde med rester, som har stået i flere uger, og vasken er fyldt med snavset opvask. Det må siges at de naturlige dufte har overtaget.

Tage selv er heller ikke den mest højglanspolerede mand. Han har opgivet enhver form for renlighed og ordenssans. Når han skal gå de 2-300 meter ned til Brugsen, kommer han lige lidt vand i håret, så det ser ud som om han lige har været i bad.

Efter at Tage har mistet sit firma, og hans liv er blevet et stort rod, har han let til gråd, og når han begynder at græde, kommer han til at tænke på så mange sørgelige ting, at det ofte kan være svært at holde op igen.
Tages dage går med at observere de andre beboere, se fjernsyn og få idéer til projekter som skal planlægges og sættes i skemaer.

Helbredet svigter, han ryger og drikker for meget og har udviklet en fobi overfor andre mennesker, som medfører svedeture og hjertebanken. Han forsøger dog alligevel at gøre noget ved sin situation, men han har svært ved at vurdere hvilket indtryk han gør på folk, og ofte mangler han situationsfornemmelse.

Tage er en god bog som giver et godt billede af en mand (som lige så godt kunne have været en kvinde), der har taget en kraftig tur ned af den sociale rangstige.

Tage tager sin læser med indenfor, hvor han fortæller om sine ofte groteske oplevelser som til tider er ret morsomme, men hvor der, under det morsomme, ligger en tristhed som jævnligt kommer frem.

Boganmeldelse af Kirsten Høier