top
logo

Login




Home

Takt og tone i arbejdslivet - til hverdag og fest Udskriv Email

Takt og tone i arbejdslivet - til hverdag og fest
af Sanne Udsen
(Aschehoug)



Takt og tone i arbejdslivet – til hverdag og fest er et hvert karrieremenneskes survival guide til erhvervslivet uanset branche og karrieretrin.

I bogen finder du råd og vejledning om alt lige fra de første forberedelser før ansættelsessamtalen til networking og etikette på kontoret samt til festlige lejligheder.

Takt og tone i arbejdslivet er skrevet i et jordnært sprog og er flere steder særdeles underholdende samtidig med at den er informativ og holder på de professionelle former.

Opdelingen af kapitler som ”Den sociale kompetence og de gode manerer”, ”Introduktion af folk”, ”Receptioner”, ”Telefonetikette”, ”Fremtoning og påklædning” og ”Netværk og professionelle venskaber” gør det nemt og overskueligt at finde rundt i bogen.

Brug den som opslagsværk når der er noget du er i tvivl om eller læs den fra ende til anden hvis du er ny i erhvervslivet og gerne vil introduceres for alle gældende regler – skrevne som uskrevne.

Boganmeldelse af Lisbeth Høier Harpsøe




 

Nyhedsbrev


bottom

© 2012 http://www.rundtombogen.dk/