Talk talk
af T. C. Boyle
Oversat af Jan Pock-Steen
(Peoples Press)



Dana Halter bliver stoppet for at køre for hurtigt fredag morgen og ender med at tilbringe en lang weekend i fængsel. Hun er eftersøgt for en lang række forbrydelser, hun ikke har begået – det har derimod en mand, der har stjålet hendes identitet og foretaget sig en lang række handlinger i hendes navn.

Ud over at være offer for denne forbrydelse er Dana desuden døv, hvilket mildt sagt ikke letter hendes fængselsophold eller hendes muligheder for at råbe det system op, der med sin egen ubønhørlige og næsten kafkaske logik tilbageholder hende i et grotesk bureaukratisk forløb.

Frustereret og vred på både gerningsmanden og det retssystem hun i den grad føler har svigtet hende, indleder Dana og hendes kæreste Bridger en opsporing og eftersøgning af den mand, der har stjålet hendes identitet. Det viser sig undervejs at Danas identitet ikke er den eneste, der er blevet misbrugt, undervejs bliver også Bridger ramt i en hævnaktion fra den forfulgtes side.

Romanen igennem kommer forfølgerne og den forfulgte tættere og tættere på hinanden, både mentalt og rent konkret, efterhånden som nettet strammes om tyven. Synsvinklen skifter bogen igennem mellem Dana, Bridger og identitetstyven, så egentlig kommer læseren til at kende dem alle tre ret godt indefra.

Romanen er en thriller og kan som sådan læses for pålydende – ret vellykket. Dog er de midterste afsnit lidt tunge at komme igennem, de kunne med fordel have været speedet noget op. Plottet er i sig selv godt, slutningen er derimod diskutabel, hvis man vælger at fastholde thrillerens logik.

Det specielle ved denne roman er imidlertid behandlingen af de to temaer sprog og identitet. Romanen kommer vidt omkring i forhold til sproget – som lyd, som tegn, som rytme og kommunikation. Den leger med synonymer og pseudonymer og tematiserer sproget som bærer af identitet. Danas døvhed er selvfølgelig vigtig i den sammenhæng, ligesom det at Bridger mister stemmen efter at være blevet gennembanket af den forfulgte identitetstyv.

Og hvori består et menneskes identitet? Hvad b etyder navnet for identiteten? Eller de informationer ”systemet” gemmer om individet? I relationerne til andre mennesker? Kan man virkelig stjæle en identitet? Romanens bud er nærmest: Der er en individuel kerne, dannet i samspil mellem et menneske og dets vilkår, som er den egentlige identitet. Dana siger et sted (citeret fra hukommelsen), at hvis hun fik sin hørelse tilbage, om så bare for en enkelt time, ville hun ikke længere være den, hun er. Og et bærende element i tyvens personlighed er en orientering mod smags- og lugtesansen, som jeg kun kan mindes at have mødt i én anden roman – Hannibal.

Jeg synes at disse to potentielt tunge temaer er integreret fint i romanen. De virker hverken konstruerede eller påklistrede, nærmere som en slags underholdende leg med især sproget, som efter min mening giver et ekstra krydderi på læseoplevelsen.

Boganmeldelse af Tine Demandt