top
logo

Login




Home

Tankados Kode Udskriv Email

Tankados Kode
af Dan Brown
Oversat af Mich Vraa
(Hr. Ferdinand)




Så kom den ventede danske oversættelse af Dan Browns The Digital Fortress.

I lighed med Morderisk bedrag udspiller historien sig i en særdeles nærværende, højteknologisk nutid, hvor grænserne kun sættes af fantasien.

I et amerikansk efterretningsagentur NSA (National Security Agency) findes en supercomputer, der overvåger al elektronisk kommunikation med det formål at afsløre og forhindre terrortrusler og kriminalitet.

En hævngerrig, tidligere ansat truer med at afsløre agenturets eksistens og offentliggøre en kode, der ikke kan knækkes af computeren, hvilket ville gøre efterretningsvæsenet blinde i al fremtid.

Lederen af NSA er vidende om hvad der er på vej og forsøger på egen hånd, at komme begivenhederne i forkøbet og derved at råde bod på en tidligere fadæse med store politiske konsekvenser. Undervejs går det naturligvis ikke helt som forventet.

”Hvem vogter dem, der vogter os?”

Hovedpersonen, en kvindelig kodeekspert, og hendes kæreste kastes hovedkulds ind i begivenhederne uden at ane hvad der står på spil.

Det er – nok efterhånden – en lidt typisk handling fra Dan Brown. Koder der skal knækkes, gåder der skal løses og hemmeligheder der lurer i alle kroge. Det lykkedes nu alligevel Dan Brown at lime mig fast til sofaen indtil jeg havde fortæret hele bogen.

Det er en god krimi, hvor forfatteren manipulerer lidt med os. Lige som vi tror vi ved hvem der er skurken, så er det måske alligevel en anden.

Den får alligevel kun 3 stjerner fordi historiens skelet ligner hans tidligere fortællinger en del.

Boganmeldelse af Allan Christensen




 

Nyhedsbrev


bottom

© 2012 http://www.rundtombogen.dk/