Teser om eksistensen af kærlighed
af Torben Guldberg
(Lindhardt & Ringhof)



Romanens fortæller er en ca. 500 år gammel historiefortæller, hvem det er blevet sagt at han ikke skal finde fred, før han har vendt sig mod kærligheden. Hans hidtidige opfattelse af kærligheden som en kraft udenfor og større end mennesket synes ikke længere at finde genklang. Han slår sig ned i København i år 1500 og derfra drager han ud i Europa for at undersøge, hvad den nye opfattelse af kærligheden går ud på. Han indsamler fem fortællinger om kærlighed, en for hvert århundrede fra renæssancen frem til nutiden.

Den første (1500-tallet) handler om den forældreløse Amalie, hvis sang besidder en sjælden kraft. Hun møder det klosteropfostrede hittebarn Frans, som forsøger at fange Amalies sang i et partitur, og når hans værk spilles, slipper det så store mængder af vemod løs at det kan lamme hære. De får en søn, som Frans tager med sig til klostret og Amalie forsvinder ud i verden med sin sang.

Den næste (1600-tallet) handler om den opdagelsesrejsende søfarer Gregarius, hvis liv og skæbne skildres gennem historier og erindringsbrudstykke fra de mennesker, der har kendt ham, og som nu er samlet ved hans dødsleje.

1700-tallet rummer fortællingen om den unge, meget smukke Alma og hendes kærlighedsforhold til Ole Rømer-eleven Hans. De sætter sammen København i brand under et videnskabeligt forsøg på at bestemme kærlighedens udbredelseshastighed.

I 1800-tallet møder vi præstesønnen, opvokset i en skæv præstegård og udrustet med en sjældent troskyldig naivitet. Han gennemlever personligt 100 års tysk filosofi i forsøget på at indkredse lykken.

Og i 1900-tallet er omdrejningshistorien den narcissistiske Henrik Øberg Pingmann, og hans tese om kærlighedens kapitalisering, rigeligt illustreret ved hans forhold til den rodløse Pernille.

De fem hovedfortællinger er befolket af hver sit yderst sælsomme persongalleri, som umiddelbart minder om noget som Günther Grass kunne have skrevet. Også sproget – tungt og rigt på detaljer – og den enorme kulturhistoriske viden, som forfatteren trækker på, leder tanken i samme retning. 

Det er en roman, der stiller store krav til læserens tålmodighed og vedholdenhed, i og med at den er så filosofisk og kulturhistorisk præget, og hvis man venter sig en blot delvis traditionel kærlighedsroman, bliver man helt sikkert skuffet. Efter min personlige mening er den også kammet over, så der er for meget filosofi og kulturhistorie og for lidt fortælling. Der er en tendens til at det bliver lidt for langt, lidt for omstændeligt og lidt for konstrueret.

Romanen er til gengæld fremragende skrevet på et præcist, ord- og billedrigt dansk. Men som før nævnt, let tilgængelig er den ikke. Til gengæld for sin møje får man nogle sært vedholdende skikkelser og fortællinger, som hænger ved længe efter bogen er lagt til side, og som lover godt for det annoncerede bind to – især hvis forfatteren skruer lidt ned for de akademiske ambitioner.

Boganmeldelse af Tine Demandt