top
logo

Login




Home

Trafalgar - The Biography of a Battle Udskriv Email

Trafalgar - The Biography of a Battle
af Roy Adkins
(Abacus)




I Trafalgar - The Biography of a Battle beretter den britiske arkæolog Roy Adkins om lord Nelsons sidste slag - slaget ved Trafalgar ud for den iberiske halvø, hvor en britisk flåde afgørende besejrede en kombineret fransk/Spansk flåde i 1805.

Slagets udfald fik afgørende betydning for Napoleonkrigenes videre forløb, idet tabet af en vital flådestyrke betød en effektiv ende på Napoleons ambitioner om at invadere de britiske øer.

Slaget i sig selv var et monumentalt og blodigt sammenstød, blandt hvis mange ofre var den britiske flådechef lord Nelson.

Roy Adkins' bog omhandler baggrunden for slaget, de deltagende flåder, slaget selv og dets følger. Han bevæger sig ubesværet fra makro- til mikroniveau, og resultatet er efter min mening yderst læseværdigt.

Vi kommer omkring England og Frankrig i det 19. århundrede, den storpolitiske scene, skibenes besætninger fra kaptajn til yngste matros (og de medfølgende, officielt ikke-eksisterende kvinder), slaget selv, og dets følger - alt belyst fra makro- til mikroniveau, med mange skildringer af individuelle personers skæbne og givetvis også et par anekdoter.

Det lyder sikkert gevaldigt freaket og meget snævert, men jeg tror ærligt, at de fleste læsere med blot et gran af historisk interesse kan finde deres egen indfaldsvinkel til bogen. Jeg fandt den i hvert fald meget læseværdig og interessant, selvom jeg ikke har den ringeste forstand på søkrigsførelse, og i øvrigt opgav at følge de enkelte skibes detaljerede manøvrer under selve kampen. Der er masser af "udenomsstof", man i stedet kan underholde sig med.

Boganmeldelse af Ole Klaumann




 

Nyhedsbrev


bottom

© 2012 http://www.rundtombogen.dk/