top
logo

Login




Home

Udsendt Udskriv Email

Udsendt
af Kirsten Brun
(Gyldendal)



Udsendt handler om Marlene, som er nødhjælpsarbejder for FN. Hun er udsendt til Balkan i begyndelsen af halvfemserne, for at tage sig af den store flygtningestrøm som Field Officer i UNHCR.

Under sit ophold deltager hun i nødhjælpsarbejde i flere forskellige byer i Bosnien.


Mødet med flygtningene og deres forfærdelige historier fra krigen er meget udfordrende for hende. Opholdet bliver endda endnu mere udfordrende, da hun møder nødhjælpsarbejderen Jack fra Minneapolis. De to kolleger får nemlig følelser for hinanden, så Marlene bliver midt i Balkan-krigens alvor nødt til at revurdere sit ægteskab med sin mand Karsten.

Ægteskabet med Karsten hjemme i Danmark er ikke ligefrem en dans på roser. Marlene og Karsten, som har kendt hinanden siden gymnasiet, er så småt vokset fra hinanden. Marlene bruger derfor meget af sin fritid på at overveje om hun skal komme over Karsten, eller om hun skal give deres forhold en ny chance, når hun kommer hjem igen.

Der er ikke rigtig nogen rød tråd i bogens handling. Størstedelen af handlingen handler om Marlenes nødhjælpsarbejde, hvilket faktisk er ret interessant. Ind imellem disse fortællinger er der så beretninger om Marlenes forhold til sin familie derhjemme og specielt om sit forhold til sin mand Karsten.

Beretningerne om flygtningene og deres historier er meget virkelighedstro og til tider ret skræmmende. De mange sidespring, omhandlende Marlenes familie hjemme i Danmark, kan dog til tider virke lidt for uddybende og lange.

Bogen er alt i alt en realistisk beretning om Balkan-krigens menneskeforfølgelse og de nødhjælpsarbejdere, som forsøger at hjælpe de nødstedte flygtninge.

Boganmeldelse af Camilla Fryd Wehler




 

Nyhedsbrev


bottom

© 2012 http://www.rundtombogen.dk/