Uskyldig dømt
af John Grisham
Oversat af Kirsten A. Nielsen
(Aschehoug)



Siden Firmaets mand har John Grisham sprøjtet bestsellere ud i varierende kvalitet. Med Uskyldig dømt skifter han til dels spor, idet bogen bygger på virkelige begivenheder. Advokatverdenen og USA’s juridiske system udgør dog stadig en væsentlig del af historien.



Ron Williamson er en falleret baseballspiller, psykisk syg og misbruger, kendt af det lokale politi som en dagdriver og drukkenbolt med lidt småkriminalitet på generaliebladet. I 1985 anklages han for at have myrdet og voldtaget en lokal ung pige i 1982. På baggrund af en sjusket og tendentiøs efterforskning, og efter en fuldstændig parodisk retssag kendes han i 1988 skyldig og dømmes til døden af en jury. Han tilbringer herefter 11 år på dødsgangen, inden en ny retssag (og, ikke mindst, den i mellemtiden udviklede DNA-teknik) pure frifinder ham. I 1999 løslades han til en ny tilværelse, der hurtigt ender i misbrug og sindssyge, indtil han i 2004 dør af skrumpelever.

Historien er sådan set god nok – autentisk, hårrejsende og virkelig oprørende. Imidlertid er bogen alt for lang, springende i tid, sted og emne, fyldt med digressioner og spækket med absolut ligegyldige detaljer om Ron Williamsons liv og hans lokalsamfund i Oklahoma. Personligt bryder jeg mig desuden ikke om fortælleformen, men det kan naturligvis ikke lægges forfatteren til last.

Imidlertid oser fortællingen af hellig forargelse og bagklogskab i sin påpegen af alle de fejl, der er begået under sagen mod Ron Williamson. Det skæmmer, og er fuldstændig unødvendigt – historien er stærk nok i sig selv til at man kan betro de fleste læsere at blive forargede af sig selv og på de rette tidspunkter.

Boganmeldelse af Ole Klaumann