Vejen til Jerusalem
af Jan Guillou
Oversat af Jan Mølgaard
(Modtryk)



Bogens hovedperson fødes som anden søn i ægteskabet mellem en stormand og hans verdenskloge og stærkt kristne hustru. Arn, som drengen døbes, menes udset til en særlig skæbne og loves bort til det lokale kloster som tak for at han overlever et livsfarligt fald.



Han opdrages og uddannes i klosteret af munke og vokser op til en belæst, skolet og teknisk kyndig ung mand med ganske særlige anlæg for krigskunst (bueskydning, sværdkamp m.m.), ridning og kirkesang. Men også en meget naiv og verdensfjern ung mand, fuldstændig ubevidst om sine egne fremragende egenskaber.

Naturlig og afslappet omgang med det andet køn er heller ikke en af hans stærke sider, bogen igennem volder netop dette ham meget besvær og mange teologiske overvejelser.

For at bidrage til Arns verdslige udvikling – da det stadig ikke står klart præcis hvilken skæbne han er udset til – beslutter hans mentorer prioren og ærkebiskoppen at sende ham hjem til den fædrene gård. Første forsøg mislykkes radikalt. Unge Arn dræber en brudgom på jagt efter en undsluppen brud og flygter tilbage til det kloster, han kom fra. Næste forsøg, hvortil han er blevet bedre mentalt rustet af sine mentorer og i øvrigt forsynet med et ordentligt sværd, lykkes en del bedre. Han genoptages i den hjemlige husholdning, som han håndværksmæssigt løfter op på et nyt og højere stade med den viden, han har med sig fra klosterlivet. Hans eminente evner med diverse våben giver ligeledes store fordele både under jagt og på den politiske arena, så Arn er noget af et aktiv for slægten og gården.

En kvinde bliver årsagen til hans fald. Han forelsker sig inderligt i naboens datter Cecilia og ikke meget står i vejen for et ægteskab (kun en konge, han bliver belejligt myrdet), indtil den udkårnes søster – som ved en enkelt lejlighed er krøbet i halmen til en stærkt beruset Arn – i jalousi udnytter en kirkelig bestemmelse om at den mand, der ligger med to søstre, begår en vederstyggelig gerning, som straffes med bandlysning. Ærkebiskoppen idømmer ham et halvt livs bod som tempelridder og den ligeledes bandlyste Cecilia sendes gravid i kloster. Herefter sendes Arn afsted sydpå.

Bogen udmærker sig ved at være ret lækker. Den er gennemillustreret med gengivelser af samtidig kunst (billedkunst, skulptur m.m.) og mange fotografier af steder og kirker, som indgår i handlingen.

Den er også ganske underholdende. Jan Guillou kan om ikke andet sit håndværk, så historien fortælles spændende og medrivende. Og der ligger givetvis meget god research bag.

På den anden side opleves bogen som en ”udmærket, men lidt rutinepræget præstation”. Forfatteren ved hvad han skal og gør det da udmærket, men man bliver ikke rigtigt overrasket eller udfordret. Hvorfor han egentlig har begået sit værk står hen i det uvisse. Og den er glemt ligeså hurtigt som den er læst.

Decideret utroværdig som karakter fremstår især Arn. Han er ærligt talt for god og naiv til at være sand og opleves som noget af en kliché. Og det klostermiljø han vokser op i, skildres som en forsamling af helgenagtige skikkelser, der lever sammen i paradisisk harmoni og gensidig kærlighed og støtte.

Kort sagt, jeg savner noget bund og drive i denne bog. Jan Guillou har tidligere vist at han kan gøre det væsentligt bedre. Men OK, han har vel også brug for en løncheck sidst på måneden og hans håndelag er uomtvisteligt.

Boganmeldelse af Tine Demandt