Vi har det godt
af Arno Geiger
Oversat af Birgit Fuglsang
(Husets Forlag)



Philipp Erlach, en yngre skribent, arver fra sin nyligt afdøde bedstemor en større villa i en forstad til Wien. Han rykker ind i huset med henblik på at sætte det gennemgribende i stand og den nutidige handling udspiller sig over de ca. to en halv måned fra april til juni 2001, hvor han rydder ud og renoverer. Hans forhold til kæresten Johanna, en gift meteorolog, fremstår som noget halvhjertet og handlingslammet, ligesom resten af Philipps foretagender og projekter.

Den håndfaste Johanna skaffer et par illegale ukrainere til at bistå med istandsættelsen af huset, og Philipp hægter sig praktisk og følelsesmæssigt på de to. Måske i mangel af bedre?

Klippet ind i Philipps historie er tilbageblik på familiens liv startende med morforældrenes før, under og efter 2. verdenskrig, faktisk helt op til det 20. århundredes slutning. Med synsvinkelen skiftende mellem den korrekte, følelsesmæssigt tilknappede bedstefar, minister og regeringsembedsmand, og den mere jordnære, praktisk anlagte og omsorgsfulde bedstemor. Deres ægteskab og hele livsforløb spejler Europas og Østrigs historie fra ”før verden gik af lave” ved udbruddet af 1. verdenskrig og fremefter.

På samme måde er Philipps forældres historie indklippet, primært med udgangspunkt i moderen Ingrid, der som ung bryder voldsomt med forældrene og mod farens ønske - og i øvrigt gravid - gifter sig med en ung mand, hun er meget forelsket i. Ingrid er lige så stejl og stædig som sin far og lige så handlekraftig og resultatorienteret som sin mor, og ægteskabet med den vege Peter bliver ikke nogen succes. Da de to børn, hvoraf Philipp er det mindste, er halvstore, omkommer Ingrid ved en drukneulykke, hvilket tillader Peter at efterrationalisere sig til et varmt og tilfredsstillende ægteskab, og i øvrigt at trække sig mentalt tilbage fra verdens krav.

Et fremherskende tema i denne roman er Historien med stort H:

Hvad gør den enkelte til den person, han/hun er? Den personlige, individuelle historie og historien om den familie, man er udsprunget og præget af på godt og ondt.

Og landets/nationens historie. De store begivenheders nedslag i de individuelle skæbner og livsforløb. Betegnende er at et brætspil med navnet ”Kend dit land” indgår som en vigtig del af romanen.

Endelig den større, europæiske historie – omkring 2. verdenskrig og efterkrigstiden, det europæiske fællesskab og opløsningen af østblokken, der ændrer vilkårene i ”det gamle Europa”.

Det er en meget velkomponeret roman, Arno Geiger har begået. Velskrevet og en fornøjelse at læse. Og det gør jo heller ikke noget at man bliver klogere undervejs. Jeg er ellers ikke så meget for familieromaner som sådan, men denne er klart værd at kaste sig over.

Desværre skæmmes den lidt af sproglige fejl, der burde kunne være luget ud ved en korrekturlæsning, f.eks. ”dosere” i stedet for ”docere”. Rigtig mange er der ikke, men nok til at irritere en smule.

Boganmeldelse af Tine Demandt