Vished
af Madeleine Thien
Oversat af Niels Brunse
(Peoples Press)



Vished er en roman, der geografisk spænder over Asien, Canada og Europa, tidsmæssigt fra 2. verdenskrig til nutiden. Den har flere ligeværdige hovedpersoner og er basalt set en skildring af disses liv.


Matthew fødes i det daværende Borneo som søn af en velhavende plantageejer, der under 2. verdenskrig samarbejder med den japanske besættelsesmagt for at sikre sin familie mad og et minimum af beskyttelse. Efter krigens slutning bliver han skudt som kollaboratør og Matthew flygter med sin mor. Som ung mand vender han tilbage til sin fødeby og genfinder sin barndomsveninde Ani, som han indleder et forhold til, men han lægges for had af andre beboere som følge af hans fars valg under krigen. Da Ani bliver gravid, afbryder hun forholdet og rejser på egen hånd til provinshovedstaden for at klare sig selv som enlig mor. Matthew rejser til Hong Kong, møder en ung pige som han gifter sig med, og sammen emigrerer de til Canada.

Matthew og Clara får datteren Gail, der vokser op præget af den tavshed, der hænger over især faderens fortid, og de mareridt der plager ham. Som voksen arbejder hun freelance med at lave radioprogrammer og flytter sammen med lægen Ansel (fra hvis synsvinkel hun primært beskrives). Ved et tilfælde falder hun over et brev fra en hollandsk krigsfotograf, stilet til hendes far, med besked om at en navngiven kvinde er død. Gail rejser til Holland og møder afsenderen, der blev gift med faderens barndomsveninde og reservefar for hendes (og Matthews) søn, et møde som giver hende større indsigt i hendes fars baggrund.

Krig, skam og menneskers brutale omgang med hinanden fylder meget i denne bog. På trods af dette er det en meget livsbekræftende og opløftende bog, der har sans for også de kræfter, der bærer mennesker igennem – trods alt – ramponerede og med skrammer, men overlevende og i stand til at leve videre.

Strukturen i fortællingen er ganske kompliceret, men fungerer fint under læsningen. Der fortælles med skiftende synsvinkler, nærmest i en slags patchwork, og der hoppes livligt fra tid til tid og fra sted til sted. Slutresultatet er et totalt usentimentalt, men meget poetisk værk, som i hvert fald jeg har læst med stor fornøjelse. Dog virker nogle sidehandlinger lidt påklistrede og kunne nok med fordel være redigeret væk.

I tilgift til en udmærket roman får man et indblik i livet under 2. verdenskrig og fremefter i Asien (mere specifikt Borneo), som i hvert fald jeg ikke har kendt noget som helst til tidligere. Ganske interessant.

Det er synd, at forlaget har valgt at sætte et halvvammelt foto på forsiden, der i sin stil bestemt ikke er dækkende for bogens indhold. Det samme gør sig gældende for bagsideteksten, der er alt for populistisk-floskelpræget til at spejle forfatterens fint afdæmpede, næsten underspillede, prosa.

Kort sagt, en meget fin debutroman. Jeg håber sandelig at Madeleine Thien har tænkt sig at skrive nogle flere.

Boganmeldelse af Tine Demandt